KnitaDesign

KnitaDesign

Hvorfor har jeg en blog?

Fordi jeg elsker at strikke og meget gerne vil dele det med andre.

OBS! "Håndarbejdscafé" Hver torsdag fra kl. 14.00 til 16.00 og hver onsdag fra kl. 19.00 til 21.00 i "Den gamle Brugs" i Egebjerg - Egebjergvej 172.
Vi hygger os med vores håndarbejde og hjælper hinanden. Alle er velkomne til at deltage helt uforpligtende (gratis) - I skal blot selv medbringe kaffe.

Bindesjal

OpskrifterPosted by Joan Sørensen Wednesday, August 29 2007 12:47

En dame lod mig låne et gammelt sjal, som jeg fandt ud af var et Hedebindesjal eller Bindesjal.

Det var ret nemt at finde ud af hvordan det var lavet, så her er mit eget.

Blog Image

Grundprincip for Bindesjalet

2 r i 1 maske: 1 r i forreste og bagerste lænke på masken.
1 ny maske i lænken: tag lænken mellem 2 m op på pinden og strik den drejet ret.

Starter midt bag i nakken.
Hækl 4 km med kontrastgarn.
Saml 2 masker op i de 2 midterste buler på bagsiden af kædemaskerne.
Strik 6 pinde ret, vend
strik 2 r, saml 3 masker op langs den ene kant.
Fjern kontrastgarnet og sæt de 2 masker, der fremkommer, over på venstre pind og strik dem ret.
Der er nu 7 masker på pinden.

eller

Slå 7 masker op og strik 1 p ret.

Fortsæt med at strikke:
1. p: 2 r, 2 r i næste m, 1 r, 2 r i næste m, 2 r
2. p: 2 r, 2 r i næste m, 1r, 1 ny m i lænken, sæt mærke, 1 r, 1 ny m i lænken, 1 r, 2 r i næste m, 2 r
3. p: 2 r, 2 r i næste m, r til sidste 3 m, 2 r i næste m, 2r.
4. p: 2 r, 2 r i næste m, r til mærke, 1 ny m i lænken, flyt mærke, 1 r, 1 ny m i lænken, r til sidste 3 m, 2 r i næste m, 2 r.
Gent. 3. og 4. p til ønsket længde.

Strik evt. en fin kant på.

  • Comments(5)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Joan Saturday, April 23 2011 15:05

Strikkefastheden er uden betydning. Det er den strikkefasthed som står på det garn, du vil bruge. Du strikker bare til ønsket størrelse.

Posted by Helle Hartung Saturday, April 23 2011 13:21

Flot sjal, men hvad er strikkefastheden???

Posted by dk.lin@jubii.dk Thursday, November 06 2008 11:14

Hej Joan.

Det hedebindesjal er noget af det flotteste jeg har set. Har proevet at lure dig den af, men er ikke den stoerste strikkevirtuos. Laeste nedenunder at du gaar ud fra flowerbasketsjalet, men kan ikke finde en opskrift paa det heller. ( du kan godt se jeg er haabloes ikk? ) Er udenlandsdansker og har svaert ved at faa fat i opskrifter paa dansk. Saa....Hvis jeg kunne faa dig til at uddybe din metode lidt, ville det vaere himmelsk. Paa forhaand tak. Mvh DK.lin

Posted by Joan Sørensen Wednesday, March 26 2008 12:43

Det er egentlig enkelt.

Jeg starter sjalet i nakken ligesom flower basket sjalet. Ned gennem midten tager jeg 1 m ud på hver side af midtermaskerne på hver anden pind. I siderne tager jeg 1 m ud på hver pind. Kanten er strikket på til sidst og den er fra knitting on the edge af Nicky Epstein.

Posted by Anna-Lene Wednesday, August 29 2007 17:05

Nej, hvor er de to ting flotte! Jeg er helt vild med dit bindesjal, men jeg forstår, at du selv har konstrueret opskriften, så det kan ikke købes noget steds?

Anna-Lene/Webstrik