KnitaDesign

KnitaDesign

Hvorfor har jeg en blog?

Fordi jeg elsker at strikke og meget gerne vil dele det med andre.

OBS! "Håndarbejdscafé" Hver torsdag fra kl. 14.00 til 16.00 og hver onsdag fra kl. 19.00 til 21.00 i "Den gamle Brugs" i Egebjerg - Egebjergvej 172.
Vi hygger os med vores håndarbejde og hjælper hinanden. Alle er velkomne til at deltage helt uforpligtende (gratis) - I skal blot selv medbringe kaffe.

Bindesjal

OpskrifterPosted by Joan Sørensen Wednesday, August 29 2007 12:47

En dame lod mig låne et gammelt sjal, som jeg fandt ud af var et Hedebindesjal eller Bindesjal.

Det var ret nemt at finde ud af hvordan det var lavet, så her er mit eget.

Blog Image

Grundprincip for Bindesjalet

2 r i 1 maske: 1 r i forreste og bagerste lænke på masken.
1 ny maske i lænken: tag lænken mellem 2 m op på pinden og strik den drejet ret.

Starter midt bag i nakken.
Hækl 4 km med kontrastgarn.
Saml 2 masker op i de 2 midterste buler på bagsiden af kædemaskerne.
Strik 6 pinde ret, vend
strik 2 r, saml 3 masker op langs den ene kant.
Fjern kontrastgarnet og sæt de 2 masker, der fremkommer, over på venstre pind og strik dem ret.
Der er nu 7 masker på pinden.

eller

Slå 7 masker op og strik 1 p ret.

Fortsæt med at strikke:
1. p: 2 r, 2 r i næste m, 1 r, 2 r i næste m, 2 r
2. p: 2 r, 2 r i næste m, 1r, 1 ny m i lænken, sæt mærke, 1 r, 1 ny m i lænken, 1 r, 2 r i næste m, 2 r
3. p: 2 r, 2 r i næste m, r til sidste 3 m, 2 r i næste m, 2r.
4. p: 2 r, 2 r i næste m, r til mærke, 1 ny m i lænken, flyt mærke, 1 r, 1 ny m i lænken, r til sidste 3 m, 2 r i næste m, 2 r.
Gent. 3. og 4. p til ønsket længde.

Strik evt. en fin kant på.

  • Comments(5)//knitadesign.micorbis.dk/#post29