KnitaDesign

KnitaDesign

Hvorfor har jeg en blog?

Fordi jeg elsker at strikke og meget gerne vil dele det med andre.

OBS! "Håndarbejdscafé" Hver torsdag fra kl. 14.00 til 16.00 og hver onsdag fra kl. 19.00 til 21.00 i "Den gamle Brugs" i Egebjerg - Egebjergvej 172.
Vi hygger os med vores håndarbejde og hjælper hinanden. Alle er velkomne til at deltage helt uforpligtende (gratis) - I skal blot selv medbringe kaffe.

Vest med vingeærme

Eget designPosted by Joan Sørensen Thursday, August 20 2009 12:49

Jeg stod lige og manglede en lille vest, så her er en supernem vest - strikket på maskine, men den kan sagtens strikkes i hånd også.

Str. S/M
Supersoft ca. 125 g
Spænding 7/6 - pind 2,5 - 3.
Strikkefasthed ca. 25m x 30p i glatstrik

Strikkes i rib 4 r, 4 vr - start og slut med 4 r på retsiden.

Slå 68 m op

Strik 150 p rib

* Vendinger:

1. p (vrangsiden)

Strik til sidste 4 m, vend, slå om, strik tilbage.
Fortsæt med at vende 4 m før sidste omsl. til alle m er strikket.

Strik 1 p, hvor omsl + næste m strikkes sm.
Strik 1 p tilbage.

Strik 4 m, vend, slå om, strik tilbage.
Strik 4 m, omsl. + næste m strikkes sm, strik 3 m, vend, slå om, strik tilbage.
Fortsæt til alle m er strikket.

Strik 1 p tilbage.

Gentag fra * 1 gang mere.

Strik 150 p **

Gentag fra * - **

Luk af.

Opslagskant og aflukningskant sys fast hen over de midterste 150 p (ryggen) og skulderstykkerne sys sammen midt bag ca. 10 cm op.

  • Comments(8)//knitadesign.micorbis.dk/#post105