KnitaDesign

KnitaDesign

Hvorfor har jeg en blog?

Fordi jeg elsker at strikke og meget gerne vil dele det med andre.

OBS! "Håndarbejdscafé" Hver torsdag fra kl. 14.00 til 16.00 og hver onsdag fra kl. 19.00 til 21.00 i "Den gamle Brugs" i Egebjerg - Egebjergvej 172.
Vi hygger os med vores håndarbejde og hjælper hinanden. Alle er velkomne til at deltage helt uforpligtende (gratis) - I skal blot selv medbringe kaffe.

Lille Luna - færdig

Eget designPosted by Joan Sørensen Tuesday, January 20 2009 21:04

Nu bliver hun ikke bedre, den Lille Luna.

Opskriften er færdig og kan bestilles her for en "flad tyver":

http://micorbis-shop.dk/?p=productsList&iCategory=17

Helle har lagt en lille udfordring til mig:

4 favoritprogrammer på TV: Krimi, krimi, krimi, måske en enkelt lille detektiv.

4 aktiviteter fra i går: Rengøring, passe butik, lave mad, strikke.

4 aktiviteter jeg ser frem til og HÅBER på vil ske: At min far får lov til at få den "handicapcykel", der kan gøre, at han kan komme ud blandt andre mennesker og i naturen, som han elsker. Han er ikke gammel gartner for ingenting. Den aktivitet koster vist mere end 4 aktiviteter og jeg har på fornemmelsen, at det nok er min pung, der bliver lettere ;-/ og ikke håbet der bliver opfyldt.

4 favoritrestauranter: Et hvert hyggeligt køkken.

4 ting jeg ønsker i fremtiden : At alle har det godt.

Dig, der læser med er velkommen til at tage udfordringen op.

  • Comments(2)//knitadesign.micorbis.dk/#post94

Lille Luna 2

Eget designPosted by Joan Sørensen Monday, January 12 2009 17:06

Så er den der:

2. udgave af Lille Luna går til Lotte i Hong Kong:

En rigtig Hong Kong version smiley Opskriften er klar lige om snart.

  • Comments(0)//knitadesign.micorbis.dk/#post92

Lille Luna - færdig

Eget designPosted by Joan Sørensen Monday, December 15 2008 15:26

Lille Luna er færdig og opskriften er næsten renskrevet. Jeg valgte at sætte hægtebånd i.

Denne er strikket i knap 36 g Supersoft og 72 g Noro Kureyon Sock Yarn.

De tre teenagetøser, der er i huset i dag er helt vilde med den - "Virkelig nice over en lille tunika"- og mener den burde hedde Lille Luna Isprinsesse! Det er selvfølgelig farverne, der giver navnet smiley Længden kan sagtens ændres - måske noget i retning af Mermaid fra HF - tror det ville være flot.
Nu mangler den kun at blive vasket, så den falder rigtig. Men jeg har efterhånden lært at tage billeder før vask - det kan jo gå galt smiley

  • Comments(0)//knitadesign.micorbis.dk/#post88

Lille luna igen

Eget designPosted by Joan Sørensen Monday, December 08 2008 11:40

Her er hun så omsider. Et par små ændringer skal der lige til, så er hun perfekt. Billederne er fra før vask. Detaljen er lidt sløret, men det må I leve med :-)

Nu skal hun lige strikkes én gang mere med ændringerne, så opskriften kan laves til både en lang og en kort.

  • Comments(0)//knitadesign.micorbis.dk/#post86

Lille luna

Eget designPosted by Joan Sørensen Friday, November 21 2008 11:27

Et andet lille projekt er denne lille lune sag som indtil videre ser rigtig god ud.

Blog Image

Jeg er meget spændt på det færdig resultat.

  • Comments(1)//knitadesign.micorbis.dk/#post85

Handske til kørestolsbruger

Eget designPosted by Joan Sørensen Friday, November 21 2008 11:24

En anden kollegas mand sidder i elektrisk kørestol som styres med et joystik. Han kan ikke få fingrene i fingerhandsker og luffter duer ikke til joystikket. Så vi fandt frem til denne løsning.

Blog Image

Han glæder sig helt vildt til de er helt færdige. Mangler kun fingrene på den sidste.

  • Comments(2)//knitadesign.micorbis.dk/#post84

Ferie og opskrift til maskinsokker

Eget designPosted by Joan Sørensen Sunday, October 19 2008 13:21

Vi har haft en skøn efterårsferie i sommerhuset.

Vi fik besøg af vores naboer til en hyggedag og god mad, hvor de fik set surferne (Katrine og Lars). Fik også besøg af Gitte med familie, igen til god mad. Dagen efter fik deres søn Emil prøvet at surfe, mens Gitte, Emma og jeg var en tur hos Håndarbejdets Fremme - skønt sted.

Fik færdiggjort opskriften til maskinsokker.

Så den ligger færdig til salg på:

http://micorbis-shop.dk under Opskrifter Micorbis.

Under strikkemaskiner er tilføjet Maskeflytter kamme.

  • Comments(2)//knitadesign.micorbis.dk/#post81

Strømper på maskine

Eget designPosted by Joan Sørensen Monday, September 29 2008 17:05

Lige pludselig fik jeg en aha oplevelse i en drøm! Det er der sikker mange af Jer, der har haft og I kender den sikkert i forvejen - hælen. Men det gjorde jeg ikke og det måtte bare afprøves. 5 hurtige forsøg, så var den perfekt - syntes jeg.

En maskinstrikket hæl, der ligner en håndstrikket.

Blog Image


Jeg må godt være lidt stolt - ikke? Må hellere skynde mig at lave en beskrivelse, før jeg glemmer det.....

  • Comments(0)//knitadesign.micorbis.dk/#post80
« PreviousNext »